top of page

Om os

Vi er en fysioterapeutisk klinik specialiseret i slidgigt og problematikker i bevægeapparatet. Vores videreuddannelser spænder over behandling af knæ-, hofte-, ryg-, ankel- og fodproblemer samt diverse træningsformer, herunder også GLAD træning. Vores klienter inkluderer ældre borgere med artrose eller gigt, personer med akut opståede problematikker, og sportstrænede, som har brug for forebyggende vejledning. Vi sætter en ære i at individualisere vores forløb og behandlinger, både med en-til-en træning og små holdsessioner med få deltagere.

Vores ekspertise inkluderer behandling af slidgigt, kunstige knæ og hofter, knæsmerter, hoftesmerter, hoftedysplasi, komplikationer efter tidligere operationer, osteoporose, osteopeni, artroskopiproblemer samt andre gigtsygdomme. Vi har bred erfaring med diverse problematikker i bevægeapparatet og den slitage på kroppen, der følger med et hårdt eller stressende job, via vores forsikringsaftaler med bl.a. Falck, Pension DK og TRYG. For at kunne nå ud til alle i landet, har vi udviklet vores eget online forløb, som består af undervisning og træningsvejledning.

Peter

Peter Pedersen

Ejer af Artrose Fys. Udover sit engagement hos Artrose Fys arbejder Peter i et genoptræningscenter som fysioterapeut og faglig torvholder for artrose området og ortopædkirurgi. Her er Peters opgave at sørge for, at der bliver udøvet evidensbaseret fysioterapi, som lever op til nyeste standarder. Kurser indenfor akupunktur/dryneedling, hofte/knæproblematikker, Ortopædkirurgiske knæ/hofte, Mckenzie ryg kursus part A, Smertekursus via Morten Høgh, GLA:D instruktør, kaatsu instruktør, samt personlig træning og kostvejleder. Kontakt: artrosefyspp@outlook.dk

7e554743-1b79-4ef5-9ef2-c2020d097a21.jpg

Sixten Schrøder Andreasen

Sixten arbejder med alle typer smerter og har flere års erfaring som fysioterapeut i privatklinik. Patienter fremhæver hans lytteevne og alsidige tilgang til behandling. Sixten kan hjælpe dig med smerter og spændinger i hele kroppen, efter at have hjulpet mange forskellige patienter gennem årene. Om det er slidgigt i knæ, hofte, ankel, ryg, håndled eller fingre. Eller nakkespændinger, hovedpine eller sportsskader, så vil I sammen lægge en god behandlingsplan baseret på den indledende undersøgelse.

Planen vil på kort sigt handle om færre smerter. Det kan foregå ved træning, bevægelse, manuel behandling, shockwave og samtale. Derefter vil fokus være på at etablere og vedligeholde gode, aktive vaner. Gennem en træningsplan og løbende smerteuddannelse vil I sammen nærme sig dit oprindelige mål.

Artrosefys holder sig løbende opdateret på evidensbaserede behandlingsformer og videreuddanner fysioterapeuterne indenfor især artrose. Sixten glæder sig til at hjælpe dig, hvad end du kommer med.

original-D0AD5100-F6D2-433F-A5E9-4C0D8A154663.jpeg

Emilie Neerup Hansen

Emilie er uddannet fysioterapeut og ses i klinikken alle hverdage, hvor hun varetager individuel behandling, målrettet genoptræning, holdtræning og manuel behandling. 

Emilie har en solid, evidensbaseret forståelse af artrose samt erfaring med holdtræning, genoptræning og rehabilitering af patienter med ortopædiske, neurologiske og komplekse forløb samt ældre med funktionstab.

 

Emilie har erfaring med forskningsarbejde ifm. sit bachelorprojekt omhandlende komplekse patientovergange, udført i samarbejde med forskningsenheden på Specialhospitalet for Polio‑ og Ulykkespatienter, og projektet er nu under udgivelse som forskningsartikel. Projektet har givet hende særlig indsigt i vigtigheden af at sikre overgange til genoptræning eller vedligeholdende træning i et trygt og motiverende miljø, hvilket hun aktivt arbejder med i klinikken.

 

Emilie er elitegymnast og har en dyb forståelse for kroppens funktion, belastning og træning. Hun arbejder helkropsorienteret og tilpasser træning og behandling individuelt, så den matcher hver patients behov og mål. Emilie prioriterer nærvær, tydelig kommunikation og motivation, så alle patienter føler sig trygge, engagerede og aktive i deres egen genoptræning.

IMG_6850 2.jpg

Karoline Smidt Nielsen

Karoline er uddannet fysioterapeut og er i gang med at videreuddanne sig til osteopat. Hendes tilgang til klientarbejdet tager derfor udgangspunkt i et helhedsorienteret perspektiv, hvor hele mennesket er i fokus. Hun har erfaring med både træning og behandling, herunder individuel træning, holdtræning samt manuelle behandlingsteknikker såsom sportsmassage, cupping, akupunktur.

 

Som tidligere professionel fodboldspiller har Karoline opnået en dyb forståelse for kroppens belastninger, skader og smerteproblematikker i bevægeapparatet. Denne erfaring tager hun aktivt med ind i sit arbejde med klienter.

 Karoline har opbygget et solidt vidensgrundlag inden for artrose og har stor erfaring med genoptræning af personer med artrose, hvor fokus er på at skabe tryghed, bevægelighed og funktion i hverdagen.

Marie

Marie Nørgaard

Marie er fysioterapeutstuderende, og er i gang med 4. semester på
Københavns Professionshøjskole.
Gennem flere ophold og arbejde på idrætshøjskoler og uddannelse i
friluftsliv i Norge, har Marie erfaring med kommunikation, undervisning og
forskellige træningsformer (individuelle og på hold).
Som en del af fysioterapiuddannelsen er Marie desuden tilknyttet “Håb i
Psykiatrien”.
Marie er at finde i klinikken hver tirsdag eftermiddag/aften, hvor hun
primært varetager manuel vævsbehandling/massage. Marie har en holistisk
tilgang til undervisning og behandling.

37933d48-151d-4dd5-bc78-4ba55a851ac4.jfif

Simon Bjerg Lauridsen

Simon har via tidligere arbejde, og gennem sit arbejde hos Artrose Fys opbygget solid erfaring med behandling og genoptræning af mennesker med slidgigt. Han har videreuddannet sig gennem GLAD-kurset, som er et evidensbaseret trænings- og uddannelsesprogram målrettet artrose. Det betyder, at han har specialiseret viden om, hvordan træning kan bruges effektivt til at reducere smerter, øge funktionsevnen og forbedre livskvaliteten hos mennesker med slidgigt.

 

Ud over sit speciale i artrose har Simon også erfaring med forskellige former for genoptræning og behandlingsmetoder, herunder manuel behandling, cupping og okklusionstræning. Denne brede værktøjskasse gør det muligt for ham at tilpasse behandlingen til den enkeltes behov og skabe et forløb, der giver de bedste forudsætninger for en aktiv og smertereduceret hverdag.

 

Hans tilgang er altid individuel og baseret på tæt dialog med den enkelte. Simon lægger stor vægt på at forstå dine behov og mål, så I sammen kan skabe en realistisk og motiverende plan, der hjælper dig til mere bevægelse, styrke og livskvalitet.

Telefon: 60668923 

Afbud senest kl. 9.00 på dagen. Ved tider før kl 10.00, meldes der afbud senest 2 timer før. Ellers tages der fuld honorar for behandling.

Godthåbsvej 168, 2000 Frederiksberg

  • Facebook

©2020 by ARTROSE FYS.

bottom of page